Kaniner med h\u00e6nge\u00f8rer, v\u00e6dderkaniner, findes ikke i naturen. De er udelukkende et produkt af avl. V\u00e6dderkaniner ville da heller aldrig kunne overleve i naturen med s\u00e5 dysfunktionelle \u00f8rer. H\u00e6nge\u00f8rer er imidlertid ikke kun et problem for vilde kaniner. Forskning viser, at h\u00e6nge\u00f8rer ogs\u00e5 er forbundet med negative helbredsm\u00e6ssige konsekvenser for tamkaniner. V\u00e6dderkaniner har nemlig langt h\u00f8jere tendens til at lide af smertefulde tand- og \u00f8reproblemer end kaniner med strit\u00f8rer.<\/p>
<\/p>
Fremavlingen af h\u00e6nge\u00f8rer har \u00e6ndret p\u00e5 kaninens kranium, s\u00e5 k\u00e6ben er kortere end s\u00e6dvanligt. Det medf\u00f8rer en r\u00e6kke problemer. De har en mere sn\u00e6ver \u00f8regang hvilket medf\u00f8rer, at der opbygges mere \u00f8revoks, som kan medf\u00f8re smertefulde \u00f8reinfektioner og d\u00f8vhed. Samtidig p\u00e5virkes kaninens t\u00e6nder og k\u00e6be, s\u00e5 de har st\u00f8rre tendens til forvoksede t\u00e6nder.<\/p>
<\/p>
Et studie* viste, at i forhold til ikke-v\u00e6ddere s\u00e5 havde v\u00e6dderkaniner hele 43 gange s\u00e5 stor risiko for forsn\u00e6vret \u00f8regang, og var 15 gange s\u00e5 tilb\u00f8jelige til at udvise smerteadf\u00e6rd ved rutineunders\u00f8gelse af deres \u00f8rer. De havde samtidig 23 gange s\u00e5 stor sandsynlighed for forvoksede kidt\u00e6nder, og havde generelt skarpere t\u00e6nder end kaniner med strit\u00f8rer.<\/p>
<\/p>
Hvor der l\u00e6nge har v\u00e6ret diskussion omkring rimeligheden i at fremavle usunde tr\u00e6k hos hunde, s\u00e5 har der ikke v\u00e6ret en tilsvarende diskussion omkring problemerne ved flade snuder og h\u00e6nge\u00f8rer hos kaniner. N\u00e5r kaniner med h\u00e6nge\u00f8rer har s\u00e5 markant st\u00f8rre tilb\u00f8jelighed til smertefulde lidelser s\u00e5 forekommer det etisk problematisk at avle efter disse tr\u00e6k.<\/p>
<\/p>
Kaninv\u00e6rnet anbefaler altid at adoptere kaniner fra internater. Her vil den kommende kaninejer heller ikke st\u00e5 i et etisk dilemma i forhold til fremavlede tr\u00e6k. K\u00f8ber man derimod kanin hos en avler, s\u00e5 b\u00f8r man overveje med sig selv, om man virkelig \u00f8nsker at stimulere eftersp\u00f8rgslen efter v\u00e6dderkaniner. En mere ansvarlig tilgang vil v\u00e6re at f\u00e5 en kanin med strit\u00f8rer. Er man meget opsat p\u00e5 at f\u00e5 en v\u00e6dderkaniner s\u00e5 b\u00f8r man adoptere.<\/p>
<\/p>